Gældsrådgivning til odenseanerne

Fattige odenseanere med lav indtægt eller stor gæld kan nu får gratis råd og vejledning om hvordan de får styr på deres økonomi.

Indenrigs- og Socialministeriet har afsat 5.3 millioner kroner til rådgivningen i landet fire største byer.

- Hvis man er fanget i store gældsproblemer, kan tilværelsen blive helt uoverskuelig. Det kan f.eks. være den enlige mor, der dagligt kæmper med at få hverdagen til at fungere, eller den arbejdsløse, der har opgivet at betale sine regninger, og som derfor er ved at blive sat ud af sin lejlighed. Gældsrådgivning kan være det første vigtige skridt til at få styr på sin økonomi. Dermed bliver der også overskud til at få resten af tilværelsen til at fungere igen," siger indenrigs- og socialminister Karen Ellemann(V).
 
Tilbuddet er rettet mod mennesker med lav indtægt, stor gæld eller lille rådighedsbeløb. Formålet er at sikre de socialt udsatte en mere stabil tilværelse og motivere dem til at søge arbejde.

Oversigt

    Oversigt