Gæst nummer 500.000 på Langelandsfort

I snart 20 år har Langelandsfortet taget besøgende med tilbage til koldkrigs-tiden. Torsdag rundede museet i Bagenkop et skarpt hjørne, og det blev fejret på en helt særlig måde.

Torsdag lige omkring klokken 11 købte gæst nummer 500.000 en billet på koldkrigsmuseet i Bagenkop. Og den gæst fik sig noget af en overraskelse ved museumsskranken. Han blev belønnet med en tur for to personer til koldkrigens hovedstad Berlin.

Den heldige vinder var Ole Jensen fra Rødding.

- Der er overvældende, der er ikke til at forstå, lød det fra den overraskede gæst nummer 500.000.

Det er 19 år siden, at dørene for første gang blev slået op til de gamle bunkere og de store kanoner på Langelandsfortet. Og torsdag rundede de altså en halv million besøgende. Det er stort for det lille museum.

- Det er stort, fordi vi ligger i udkanten af Udkantsdanmark. Det er klart at Odense, Århus og København, deres besøgstal kan vi ikke matche, vi er slet ikke i nærheden. Men spørg i Svendborg, Faaborg eller Nyborg, så er der ganske udemærket, for at sige det mildt, siger museumsinspektør Peer Henrik Hansen fra Langelandfortet.

I snart 20 år har Langelandsfortet taget besøgende med tilbage til koldkrigs-tiden. I dag rundede museet i Bagenkop et skarpt hjørne, og det blev fejret på en helt særlig måde.

 

Fakta om Langelandsfortet

 

Oversigt

    Oversigt