I det fynske folks tjeneste

Gæster strandet på fynsk ø efter færgeproblemer: - Det er problematisk

Færgen mellem Faaborg, Avernakø og Lyø sejler ikke på grund af tekniske problemer. Hos Lyø Ferielejligheder er det problematisk, for deres gæster er strandet på øen.

Der har søndag og mandag været tekniske problemer med ø-færgen Faaborg III, der sejler mellem Faaborg, Avernakø og Lyø. Foto: Flemming Ellegaard

Der har siden søndag aften været tekniske problemer med ø-færgen Faaborg III, der sejler mellem Faaborg, Avernakø og Lyø.

Læs også Uheld på Fynske Motorvej og på Storebæltsbroen skaber kø

Færgen har derfor været nødt til at indstille sejladsen, og det gør, at turister på øen ikke kan komme hjem - og gæster, der skal holde ferie derovre, ikke kan komme derover.

Hos Lyø Ferielejligheder er der ti gæster, der siden søndag har været strandet og må sidde og vente, til færgen igen sejler. 

- Vi håber, de kommer over i dag, siger indehaver af Lyø Ferielejligheder Mette Westerskov til TV 2/Fyn.

Opdatering

  • 15. jul 2019 kl. 14:00 Færgen sejler igen mellem Faaborg, Avernakø og Lyø.

Rammer midt i højsæsonen

Det er dog problematisk og kan på længere sigt ramme Lyø Ferielejligheder økonomisk. 

- Det er problematisk, for vi ved ikke, hvad der sker. Det er nu, vi skal tjene penge på det, siger Mette Westerskov. 

Det er problematisk, for vi ved ikke, hvad der sker

Mette Westerskov

Som det er nu, har Lyø Ferielejligheder dog ikke lidt økonomisk skade af færgeproblemerne. 

På Faaborg Havn arbejder man i øjeblikket med at få færgen gjort klar til at blive sat i drift igen. Det er tekniske problemer, der er årsag til indstillingen af sejladsen. 

 - Det skyldes nogle tekniske problemer, og det er styringsmekanismen, der driller, siger havnechef Lasse Olsen til TV 2/Fyn. 

01:04

Det er irriterende, når færgen går i stykker i højsæsonen, siger flere af passagerne på Faaborg-siden.  Video: Flemming Ellegaard

Luk video

Nødfærge sat ind

På Lyø kan de strandede turister se, at færgen bliver testet i Det Sydfynske Øhav. Der er indsat en nødfærge, skonnerten Freia, men den kan kun have 30 passagerer med og ingen biler.

- Nødfærgen kan de ikke bruge, for det er for de fastboende, altså folk, der bor her og skal på arbejde, siger Mette Westerskov.

Seneste melding er, at færgen igen kan sejle med passagerer og biler til fastlandet i løbet af eftermiddagen.