I det fynske folks tjeneste

GAFFA om Aura: Pastelfarvet pop

Dybt inde i Tusindårsskoven trådte den danske sangerinde Aura ind på scenegulvet, skriver Gaffas anmelder, der giver popsangeren fire stjerner.

Aura 
Tinderbox, Rød Scene

 

Anmeldt af
Rosa Louise Stilgren, GAFFA

Fire stjerner

Dybt inde i Tusindårsskoven trådte den danske sangerinde Aura ind på scenegulvet. De lange, pastelfarvede dreadlocks klæbede sig mod hendes ryg i sommerens hedetunge luft. Selvom der langtfra var tætpakket foran scenekanten, bredte hendes smil og lunefulde "aura" sig hurtigt over gæsternes hårkroner, da hun greb mikrofonen og førte festivalgæsterne ind i et univers, hvor ulykkelig kærlighed, venskaber og hverdagsrefleksioner blev malet på lydtapetet med brede penselstrøg.  

Sangerinden vekslede koncerten igennem mellem sarte og akustiske guitarballader og baldrende electro-numre, der alle blev serveret med et bjerg af sukker på skeen. "Friends" fra albummet "Before the Dinosaurs", der selvsagt handlede om vigtigheden af venskaber, blev en tand for letbenet. Muligvis fordi budskabet virkede lidt letkøbt, og da instrumenteringen heller ikke gravede i dybderne, forblev nummeret en letforduftelig fornøjelse. Som farven på hendes kjole blev det hele for pastefarvet. Hverken sart eller kradsbørstigt, bare behageligt og fint, men ikke noget, der rykkede ved de store følelser. 

Se Simon Stauns, Jysk Fynske Medier, af Aura:

Det gik til gengæld bedre for sig, når hun valgte at gå planken ud i enten det gennemdrivende sødladne eller i de mere hvæsende elektroniske landskaber. Knytnæve-bangeren "Geronimo" vakte løssluppen dans hos de feststemte gæster, og det var samtidig et af de øjeblikke, hvor hun blottede kløerne, hvilket klædte hende. Hun stod stærkt på "Recipe", hvis sødefulde ukuele-intro blev spædet op med tungere beats og derfor et mere voldsomt udtryk. En skarphed, hun sagtens kunne bære, og som man ærgede sig over ikke slog mere igennem. 




"Something From Nothing" blev eftermiddagens sidste hjørnesten i en parade af sange, der bød på sangbare omkvæd, genkendelige melodier, og selvom man ikke tabte vejret over intensiteten, så gav Aura publikum alt, hvad de havde begæret. Hun fik bevist, at hun kunne bevæge sig vægtløst mellem det akustiske og elektroniske. Det stod stærkest, når hun satte alle væddeløbsheste ind på det bløde eller tunge, men det er jo også kun et bevis på, at hendes stærke vokal og sangskrivning kan bære stærkere udtryk end pastelfarvet pop. 

 


 

Ved du noget? Så send os et tip