I det fynske folks tjeneste

Gaffa-chok: Splid får Mew til at droppe Odeon

Mew vil ikke stå på samme scene som tidligere medlem og melder afbud til Gaffa Prisen i Odeon i Odense. Bisse er kaldt ind i stedet.

Bo Rune Madsen mens han fortsat var en del af Mew. Foto: Kasper Palsnov/Scanpix/arkiv

Mew og forsanger Jonas Bjerre dropper Gaffa Prisen i Odeoen. Foto: Simon Læssøe/Scanpix/arkiv

1 af 2

Bandet Mew aflyser deres optræden ved Gaffa Prisen 2016 , der afholdes lørdag i Odeon i Odense, skriver Gaffa.dk.

Begrundelsen er, at bandet ikke ønsker at optræde på samme scene som bandet Turbolens. Turbolens er anført af den tidligere Mew-guitarist Bo Rune Madsen, der forlod bandet i sommeren 2015.

Læs også Gaffa lover livemusik i Odeon: - Det rykker i bollerne

Bo Rune Madsen forlod Mew i 2015, da han to dage før bandets koncert på Roskilde Festivals Orange Scene sagde stop.

Bo Rune Madsen har siden markeret sig som billedkunstner og forfatter med bogen "Jordbo". 

Bisse træder istedet

Mew afløses af Bisse, der med kort varsel har sagt ja tak til at spille live til showet. 

Bisse har udgivet fem album på bare to år og har fået masser af anmelderroser og adskillige priser.

Bisse er desuden kendt for ekspressive og højenergiske koncerter, som gang på gang har givet ham lovprisninger fra kritikerne.

Til showet optræder foruden Bisse og Turbolens også Simon Kvamm, Kellermensch, Katinka, Soleima og Aksglæde.

Læs også MØ nomineret til tre Gaffa-priser

Mew og forsanger Jonas Bjerre dropper Gaffa Prisen i Odeoen. Foto: Simon Læssøe/Scanpix/arkiv