Gamle popdrenge med ny lyd

Popmusik er ikke kun for de unge. Det kan fire fynboer i bandet A S Valentin skrive under på. Drengene er ikke helt unge længere, men de satser på, at 2013 er året hvor de slår igennem.

Midt i en skov lidt vest for Odense mødes fire musikere for at øve på numrene til deres nye CD.

Fire musikere med solide rødder plantet i det fynske musikliv. AS Valentin kalder de sig.

Det blev et tilfældigt gensyn via facebook mellem to gamle musikalske venner, der blev starten på bandet.

- For halvandet år siden fandt jeg Paul, guitaristen, som også blev kaldt pølle. Ham fandt jeg på facebook igen, og vi snakkede sammen og fandt ud af, at vi gerne ville spille sammen igen, siger forsanger Hans Erik Valentin.

AS Valentin har tidligere udgivet to CDer med flere solide dansktop hits, men bandet har nu fået to nye medlemmer, og det har været med til at sætte en ny musikalsk kurs.

- Jeg arbejder på at gøre vores musik mere poppet. Nu har vi fået skiftet ud i besætningen, så vores udtryk er blevet lidt meret hårdt og mere kontant, siger bandets guitarist Paul Møller.

AS Valentins tredje CD Hedder Monroe.

Oversigt

    Oversigt