Gamle tog skal redde Svendborgbanen

DSB og BaneDanmark indsætter en ældre togtype i stedet for IC3 og IC4 for at afhjælpe de mange problemer på Svendborgbanen.

Problemerne på Svenborg banen skal løses af en gammel kending. Det skriver Fyns Amts Avis. DSB og BaneDanmark meddelte i går transportminister Hans Christian Schmidt (V), at de sender IC4- og IC3-togene ind på et sidespor til fordel for en ældre togtype.

Togskiftet skulle indtil videre afhjælpe de mange udfordringer med forsinkelser og passagerer til Svendborg, der må stå af i Stenstrup, hvorefter togene returnere til Odense.

De nye - gamle tog - hedder Desiro og har kørt på Svendborgbanen siden 2001. De skulle ikke have de samme problemer som de IC4 og IC3-tog, der normalt kører på ruten. IC-togene er for tunge og ikke egnede til de mange stop på ruten.

Jesper Kiel, der er byrådsmedlem for Enhedslisten, forholder sig skeptisk til forklaringen med IC-togene.

- Problemerne har også været der før, hvor man ikke kørte med så mange forskellige togsæt som her i efteråret. Vi mangler et svar på, hvad der skal ske på lidt længere og langt sigt, for at banen kommer til at køre optimalt.

De mange problemer på Svendborgbanen fik sidste måned transportminsteren til at kræve en redegørelse fra DSB og BaneDanmark samt en plan for at få dem løst.

Oversigt

    Oversigt