Museum renoveres for millioner: Gammelt og nyt mødes i arkitektonisk samarbejde

Faaborg Museum skal renoveres for et stort millionbeløb. Nu er firmaet fundet, der skal rådgive museet i det videre udviklingsarbejde.

Faaborg Museum skal i gang med et stort renoveringsarbejde, der skal sikre museets ældre bygninger en plads i fremtidens museumslandskab.

Derfor har museet indgået en rådgiveraftale med Erik Brandt Dam Arkitekter, der har sammensat et bredt team af arkitekter og ingeniører, som skal rådgive museet i det videre udviklingsarbejde.

- Når vi nu har valgt Erik Brandt Dam Arkitekter, så er det fordi, de er oppe på den store klinge og har nogle rigtig gode ideer til, hvordan en mulig bygningsløsning kan understøtte de visioner, som museet har formuleret, siger museumsdirektør Gertrud Hvidberg-Hansen.

Arbejdet skal resultere i en helhedsplan for museets fysiske rammer.

Opgaven bliver nu at beskrive udfordringerne i det samlede museumskompleks og pege på mulige løsninger, der skal sikre bevaringen af Carl Petersens helt unikke og fredede bygning fra 1915.

- Vi har en restaurering, og der skal vi have de bedste fagfolk til at stå for den. Men vi har også nogle andre ting, vi skal have løst, hvor der ikke er en facitliste nu, og det er det, vi skal have dem til at byde ind på, siger Gertrud Hvidberg-Hansen.

Se interview med museumsdirektør Gertrud Hvidberg-Hansen.

Oversigt

    Oversigt