Gammel tyv taget i indbrud

En gammel kending af politiet er igen i politiets varetægt efter et mislykket indbrud sent tirsdag aften.

Klokken 23.30 må politiet en tur til Tornbjergvej nr 53 i det sydøstlige Odense, hvor en indbrudstyv var på spil.

- Det er en årvågen nabo, der skan se, at der er en tyv, der er i færd med at begå et indbrud gennem et vindue i huset, fortæller Fyns Politis vagtchef Jesper Fält.

Politiet kører til stedet, og og anholder en gammel kending.

- Han er ikke helt ung. Det er en 51-årig mand, vi kender ret godt, og som vi har siddende her på gården nu, siger Jesper Fält.

Politiets anklagere overvejer, om den 51-årige tyv skal fremstilles i grundlovsforhør, fordi han har flere lignende indbrud på samvittigheden.

Oversigt

    Oversigt