Gammeldags håndværksmarked på Ærø

På Ærø blev der lørdag slået et slag for de gamle håndværkstraditioner. Det skete ved Søbygaard, hvor mange mødte op for at se nærmere på alskens arbejdende værksteder.

-

På Ærø blev der lørdag slået et slag for de gamle håndværkstraditioner. Det skete ved Søbygaard, hvor mange mødte op for at se nærmere på alskens arbejdende værksteder.

Det var Søbygaards Venner og museerne i Ærøskøbing kommune, som stod bag arrangementet, der ovenikøbet blev begunstiget med denne juli måneds første rigtige sommerdag.

Formålet var at udbrede kendskabet til husflid - og især gammelt håndværk, først og fremmest af hensyn til bevaringen af den del af kulturskatten, som består af gamle bygninger.

Ved samme lejlighed var der også premiere på en videofilm om gammelt håndværk. Filmen har Søbygaards Venner fået produceret i samarbejde med Tømrerforbundet.

Oversigt

    Oversigt