I det fynske folks tjeneste

To gange guld til Rikke Møller

Rikke Møller Pedersen fra Odense har fået to guldmedaljer og en sølvmedalje ved EM i svømning på kortbane. Men glæden er behersket.

Årsagen til medaljeregnen er nemlig, at den russiske svømmer, Julia Efimova er blevet taget i at bruge et forbudt kosttilskud og har fået dopingkarantæne, skriver tv2.dk

Det betyder, at Rikke Møller Pedersen får guld i 200 meter bryst og 4 x 50 meter medley, hvor hun ellers fik sølv.

Og en bronzemedalje i 100 meter bryst bliver til en sølvmedalje.

Rikke Møller Pedersens glæde er dog til at overse:

- Jeg er selvfølgelig glad for guldmedaljen, men jeg synes mildest talt, at det er lidt tamt, siger hun til TV 2.

Hun ville hellere have stået på podiet og synge nationalsang med hele publikum.

Nu har hun i stedet fået medaljerne med posten.

Ved du noget? Så send os et tip