I det fynske folks tjeneste

To gange Jeppe til FC FYN

FC FYN tog mandag hul på træningen op til den kommende sæson. Det skete med deltagelse af to nye spillere, som tegnede kontrakt med FC FYN mandag.

FC FYN har fået to ny unge talenter på holdet op til første sæson i første division.

De to er Jeppe Jensen, som kommer fra Næsby Boldklub, og Jeppe Qvist, som kommer fra FC Midtjylland.

Jeppe Jensen er en hurtig, teknisk dygtig og flittig kantspiller og har leveret rigtigt flot spil de seneste sæsoner.

Jeppe Qvist er et ungt lovende talent, som kan bruges både som højre back og på den centrale midtbane.

Han vil foreløbig mest opholde sig i Herning, men er med i fuldt omfang fra 1. september, da han også begynder på idrætsstudiet.

FC FYN spiller første kamp i første division mod Thisted FC d. 9. august på hjemmebane.