I det fynske folks tjeneste

To gange på få dage: Drenge snuppet for stenkast mod biler

Tirsdag eftermiddag blev to mindreårige drenge taget i at kaste sten på biler fra vejbro i Odense. Søndag kastede andre drenge sten mod kørende tog.

Foto: Politi.dk

To drenge på 10 og 11 år kastede tirsdag eftermiddag sten på biler fra en vejbro over Risingsvej i Odense.

De kan nu se frem til et erstatningskrav. 

Læs også Drenge fundet: Knuste ruder i kørende tog

Drengene smadrede først en rude i en personbil, hvorefter de ramte endnu en bil. Her nåede bilisten at få fat i de to drenge, som blev holdt tilbage, indtil politi blev tilkaldt.

Fyns Politi har afhørt begge drenge. Da de er under den kriminelle lavalder, kan de ikke sigtes, men deres forældre er underrettet, ligesom regningerne for skaderne på bilerne bliver sendt til drengenes forældre.

Kastede sten mod tog

I lørdags blev yderligere to drenge snuppet af politiet for at kaste med sten. Denne gang efter togene ved Langeskov Station. Det resulterede i knuste ruder i både et vest- og østgående tog.

Ifølge vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist er der ikke tale om de samme drenge. Drengene ved Langeskov Station kan heller ikke straffes på grund af deres lave alder. 

De kan ligesom drengene på 10 og 11 år forvente et erstatningskrav for deres ødelæggelser.