I det fynske folks tjeneste

Gårdbrand i Gislev

En trelænget gård nær Gislev brød torsdag over middag i brand. Gården er ubeboet, så hverken mennesker eller dyr var i fare.

Branden opstod på en ubeboet gård på Ravndrupvej 19 i Gislev.

Ilden havde godt fat i de to længer, som næppe står til at redde, men beredskabet Faaborg-Midtfyn mener, de kan redde stuehuset.

De gamle staldbygninger indeholder blandt andet en del tør halm, som ilden har fat i. Hertil kommer at vinden bogstaveligt talt puster til ilden.