I det fynske folks tjeneste

Gartnerier ud af krise: Dansk loyalitet slår igennem

Fynske gartnerier klarer sig bedre. Fra gennemsnitligt driftsunderskud på næsten 400.000 kroner i 2013 til overskud på næsten 200.000 sidste år.

Fynske gartnerier kan ikke bare smække benene op. Så godt går det ikke. Men det står klart nu, at det værste er overstået.

- Efter nogle rigtig hårde år, oplever vi, en stabilisering af situationen og en lille smule fremgang, og det glæder vi os meget over.

Sådan siger Jørgen K. Andersen, formand for Dansk Gartneri.

 Fremgangen skyldes flere ting, dels at markedet på i hvert fald potteplanter er blevet stabiliseret, og for de spiselige ting, er der en  god efterspørgsel på hjemmemarkedet efter danskproducerede varer.

Jørgen K. Andersen, formand Dansk Gartneri.

- Fremgangen skyldes flere ting, dels at markedet på i hvert fald potteplanter er blevet stabiliseret, og for de spiselige ting, er der en  god efterspørgsel på hjemmemarkedet efter danskproducerede varer.

Er det dansk loyalitet, der slår igennem?

- Ja, forbrugerne har en god præference for dansk frugt og grønt. 

Jørgen K. Andersens vurdering bakkes op af en analyse af tilstanden af fynske gartnerier, som PK revision udgav allerede i februar.

Læs også Millionoverskud igen: Fynske krydderurter i medvind

Her fremgår det, at gartnerierne har forbedret deres driftsresultater markant siden 2013, gartneriernes sværeste år i mere end 20 år.

I 2013 havde fynske gartnerier i gennemsnit underskud på næsten 400.000 kroner på den primære drift efter såkaldt indehaverløn på 325.000 kroner var trukket fra. I 2015 var det gennemsnitlige resultat steget til 193.000 kroner efter indehaverløn.

Presset til effektivisering 

Men det er ikke kun markedet, der kan forklare, at gartnerierne klarer sig bedre. Ifølge PK revisions analyse forbedrede gartnerierne nemlig deres driftsresultater uden at forbedre deres toplinje.

Med andre ord: Det er lykkedes gartnerierne at effektivisere sig til overskud.

- De hårde år, vi har været igennem, betyder, at branchen har været hårdt presset til at finde effektivitetsforbedringer. Og det er noget af det, jeg tror er med til at slå igennem nu: At dem, der har formået at effektivisere, de kan også gå lidt lysere tider i møde, siger Jørgen K. Andersen og fortsætter:

- For eksempel er der investeret i robotter og andre løsninger, så man hele tiden kan forbedre sin indtjening. Branchen har også arbejdet hårdt med energieffektiviseringer. Det har vi været tvunget til på grund af den høje pso-afgift. En af måderne at spare pso på, er jo at spare energi.

De hårde år, vi har været igennem, betyder, at branchen har været hårdt presset til at finde effektivitetsforbedringer. Og det er noget af det, jeg tror er med til at slå igennem nu: At dem, der har formået at effektivisere, de kan også gå lidt lysere tider i møde.

Jørgen K. Andersen, formand Dansk Gartneri.

PSO presser fortsat

Men mange gartnerier ville gerne effektivisere yderligere. De har bare ikke pengene til det, siger Jørgen K. Andersen.

- Der er stadig et stort efterslæb på investeringer. Derfor håber vi fortsat på, at politikerne vil afskaffe pso-afgiften, så vi kan forbedre vores indtjening, så vi kan skaffe midler til yderligere investeringer, siger Jørgen K. Andersen.

Gartneriet Thoruplund A/S, hvor Jørgen K. Andersen arbejder til daglig betaler for eksempel 1,8 millioner kroner i pso-afgift om året.

Hos Gartneriet Rosborg-Bellinge koster pso-afgiften hvert år 2,2 millioner kroner. 

Ved du noget? Så send os et tip