I det fynske folks tjeneste

Gas skyld i eksplosion

Tekniske undersøgelser tyder på, at det er et læk i en gasflaske, som er skyld i eksplosionen på et pizzaria på Skibhusvej i Odense natten til mandag.

Mandag morgen kort før klokken 4, lød der er kæmpe brag, da der skete en eksplosion på et pizzaria på Skibhusvej 84 i Odense.

Politiets teknikere har arbejdet på stedet, og er nået frem til, at det ikke ligger en forbrydelse bag.

- Det er den konklusion teknikere er nået frem til i går, da de var ude på stedet. Der er to glasflasker som sidder i et stor komfur, og der har formentlig været en utæthed ved nogle gasslanger. I forbindelse med den udsevne gas, er der formentlig spruget en gnist fra et køleskab eller en fryser, og det har så været årsagen til eksplosionen, siger efterforskningsleder ved Fyns Politi, Jack Liedecke.

Politiet undersøger dog stadig sagen.

- Vores teknikere har taget effekter med derude fra, men vi mener, at det er en hændelig ulykke, siger Jack Liedecke.

Ved du noget? Så send os et tip