GASA flytter logistikcenter til Holland

Det udsatte byggeri af et GASA logistikcenter på Vestfyn, bliver nu istedet bygget i Aalsmeer i Holland. Byggeriet på Fyn ville have kostet en halv milliard kroner.

-

For en uge siden besluttede GASA Group at udsætte beslutningen om at bygge et logistikcenter til en halv milliard kroner på Vestfyn. I stedet bliver logistikcentret nu bygget i Aalsmeer i Holland, skriver Erhvervsbladet torsdag.

Flytningen sker som et led i udbygningen af samarbejdet mellem GASA Group og hollandske Waterdrinker Group Aalsmeer.  Sammen vil de to virksomheder lave et fælles center, der skal effektivisere transporten af blomster i hele Europa.

Stive danske regler koster for meget
Ifølge GASA Group er det blandt andet stive danske regler for ansatte i pakkehaller, der gør et dansk logistikcenter til en dyr fornøjelse. Samtidig er fragtraterne med lastbil i Holland lavere end i Danmark.

Fyringsrunde?
Om det aflyste fynske byggeri vil betyde at danske GASA arbejdere mister deres arbejde vil GASA\'s administrerende direktør, Michael Honoré ikke kommentere. Han tilføjer dog at GASA fortsat har planer om et dansk byggeri, da GASA gerne vil samle sine nuværende aktiviteter i Århus og Odense.
I starten af 2005 vil GASA beslutte sig for, hvor de danske aktiviteter skal være.

 

Oversigt

    Oversigt