GASA mister blomsterkunder

Danmarks største blomstereksportør GASA bliver udsat for et direkte angreb på eksistensen. To storkunder går sammen om at danne deres eget indkøbsselskab, og det kan få store konsekvenser for de fynske blomsterproducenter.

-

GASA mister et par store kunder i dag, når Planteskole-ringen og den tilsvarende svenske kæde Trädgårdsringen danner deres eget selskab. Et selskab der ifølge dagbladet Børsen giver de to kæder deres egen grossist-funktion.

Tilsammen sælger de for 800 millioner kroner hvert år og nu vil de gå direkte ud til gartnerierne i stedet for via GASA.

GASA i Odense og Århus har siden fusionen allerede mistet omsætning for 100 millioner kroner og havde senest et underskud på 53 millioner på sidste regnskabsår.  GASA udtaler om den nye konkurrent, at man ikke kan tåle at tabe mere omsætning. Derfor vil firmaet kæmpe hårdt for at bevare salget.

Oversigt

    Oversigt