I det fynske folks tjeneste

Gavmildt politi: Giver 350.000 til syge

Normalt plejer politiet ikke at have problemer med at skrive bøder og tjene penge - men denne gang er det altså omvendt. En politiforening opløser sig selv, og giver pengene til Odense Universitetshospital.

Normalt plejer politiet ikke at have problemer med at skrive bøder og tjene penge - men denne gang er det altså omvendt. En politiforening opløser sig selv, og giver pengene til Odense Universitetshospital.

Det er Assistanceforeningen for politibetjente på Fyn, der har nedlagt sig selv. Foreningen tilbød blandt andet autohjælp for betjente, men det er blevet en overflødig service.

- I dag indgår starthjælp og bugsering af bilen typisk i bilforsikringen, så tiden er løbet fra private ordninger som vores, fortæller politiassistent Hans Illum Hansen, Fyns Politi, som var bestyrelsesformand for den nu nedlagte Assistanceforening for politibetjente på Fyn.

Penge til kræftsyge og hjertepatienter

Pengene skulle egentlig have været betalt tilbage til medlemmerne - men på den sidste generalforsamling blev det besluttet at give foreningens 350.000 til kræftsyge børn og hjertepatienter på OUH.

- Det er en stor hjælp i behandlingen af hjertepatienter, at vi nu kan anskaffe et avanceret ekstraudstyr, som gør det muligt at lave tredimensionelle ultralydsbilleder af patientens hjerte, siger ledende overlæge Mogens Lytken Larsen, Hjertemedicinsk Afdeling B på OUH.

På kræftafdelingen skal pengene blandt andet bruges til et interaktivt lege- og spillerum.

Ved du noget? Så send os et tip