I det fynske folks tjeneste

Gear kan være skyld i dødsulykke

Dødsulykken onsdag i Svendborg er endnu ikke opklaret. Men årsagen kan være gearet i Arrivas nye busser, der er svært at vænne sig til. En 17-årig blev dræbt ved busulykken.

Politiet undersøger nu, hvordan dødsulykken kunne ske

Bussen nåede at køre 12-14 meter fremad i stedet for at bakke.

1 af 2

Flere kilder siger til DR FYN, at gearet i de nye busser er svært at vænne sig til, fordi chaufføren skal træde meget hårdt på bremsen for at sætte bussen i gear.

Den kvindelige rutebilchauffør ville bakke ud fra holdepladsen, men i stedet kørte bussen fremad af endnu ukendte årsager. Her blev en gruppe unge påkørt, hvor en 17-årig dreng fra Fyn blev dræbt.

Ifølge Arrivas kommunikationsdirektør, Jan Wildau, er den kvindelige chauffør rutineret, og hun er blevet oplært i de nye busser.

Politiet i Svendborg oplyser til TV 2/FYN, at den kvindelige chauffør endnu ikke er blevet afhørt på grund af chok.