Lad falde hvad ej kan stå...
Citatet forbindes med venstremanden Thomas Madsen-Mygdal, der fra 1926-1929 var Danmarks 25. statsminister. Ordene var et udtryk for hans liberalistiske holdninger. Han blev ihvertfald kendt for formuleringen, selv om den allerede i 1871 var trykt i socialistmarchen "Snart dages det brødre".
Mere nutidigt, og måske knap så gennemsyret af politisk ideologi, har essensen af ordene ført til, at en stor vandkunst, der blev tænkt og skabt til at være opretstående, og også stod i centrum af Odense i en årrække, i dag ligger på en eng ved Hollufgaard i Odenses sydøstlige udkant.
- Jeg vil ikke kalde det en skulpturkirkegaard, siger Niels-Erik H.V. Øhlenschlæger og klapper med den ene hånd den tonstunge granitskulptur foran ham.
Klar til kritik
- Vi får igen et nyt skulpturbegreb, når de ligger her. Græsset får lov til at gro lidt op omkring dem. Folk kan få lov til at gå hen og røre ved dem og klatre på dem. Og de er jo sikre nok, tilføjer Niels-Erik H.V. Øhlenschlæger, der er bestyrelsesmedlem i Skulpturpark Hollufgaard.
Han er dog godt klar over, at det kan udløse kritik, når et kunstværk på den måde bliver lagt ned.
- Det kan det måske nok. Den store forskel er så, hvis vi skal til at have den op at stå igen, så skal vi til at lave et fundament og lave nogle forskellige ting og sager, og det har vi ikke midler til. På den her måde kommer skulpturen igen til at få en anden funktion, end den har haft tidligere, men den er stadig en skulptur, slår Niels-Erik H.V. Øhlenschlæger fast.
Men så igen. Folkene bag skulpturparken er selv ude om enhver reference til en kirkegård, de kalder det blot "et lapidarium". Tager man sig tid til at slå betydningen af ordet op, betyder det en slags kirkegård, hvor særligt betydningsfulde minde- og gravsten kan stilles op og bevares for eftertiden. Og måske er det også en bedre skæbne end at stå på et depot.
- Hvis det bare skulle stå ovre på et lager på Olfert Fischersvej, det var der jo ikke nogen ide i. Nu kommer det ud og kan bruges af odenseanerne, når de går tur herude og får nogle nye oplevelser, siger Anders W. Bertelsen, socialdemokratisk byrådsmedlem i Odense og formand for Odense Bys Kunstfond.
Bronzeskulptur i parken
Andre kunstværker har fundet vej til Hollufgaard. En stor klokke, der stod i Bolbro indtil dens fundament rådnede væk, står få meter fra vandkunsten. Nogle hundrede meter derfra, tæt ved Hollufgaards hovedbygning, vidner to stålfundamenter om, at en to-delt bronzeskulptur af Gunnar Aagaard Andersen skal ud i al offentlighed igen.
- Den er jo rigtig tung og rigtig høj, forklarer Niels-Erik H.V. Øhlenschlæger, og tilføjer:
- Skal den have en retræteplads eller en midlertidig plads, eller hvad bliver det til, så kan det her nok ikke blive bedre.
Lægger man vejen forbi Hollufgaard, er de fleste værker på plads i det område, der snart rummer i alt 54 kunstværker. Det er dog først den 17. maj der er officiel indvielse og åbent hus. Det finder sted fra klokken 13.00