I det fynske folks tjeneste

Generationsskifte i Radikale Venstre på Fyn

Thorkild Maarbjerg overlader formandsposten i Radikale Venstre på Fyn til Kristina Siig.

Efter 10 år ved roret er Thorkild Maarbjerg, Odense, trådt tilbage fra posten som formand for de fynske radikale.

Posten overtages af den tidligere næstformand Kristina Siig, Svendborg.

Som ny næstformand tiltræder Svend-Erik Runge Pedersen. Thorkild Maarbjerg fortsætter som formand for Odense Radikale Venstre med henblik på at sikre Susanne Ursula Larsens genvalg. 

- Thorkild har haft en fantastisk evne til at spotte talentfulde mennesker i organisationen og både udfordre dem og give dem plads til at udfolde sig. Så jo. Jeg har et par store sko at udfylde, siger Kristina Siig i en pressemeddelelse.

- Men nu er et parti heldigvis noget mere end de enkeltpersoner det består af, så der er masser af mennesker, jeg kan trække på. Ikke mindst min næstformand og bestyrelsen. Og uanset hvad ligger Thorkilds nummer stadig på speed dial i telefonen, siger Kristina Siig.

Svend-Erik Runge Pedersen er medlem af bestyrelsen i Odense Radikal Venstre. Ud over posten som Storkredsformand er Kristina Siig medlem af bestyrelsen i Svendborg-Langelandkredsen samt Radikale Venstres Hovedbestyrelse og Forretningsudvalg.

 

Ved du noget? Så send os et tip