Gennembrud: Fynske robotter til Volkswagen

Den tyske bilkoncern Volkswagen har indgået et banebrydende samarbejde med Universal Robots fra Odense. Fynske robotter skal nu arbejde sammen med mennesker.

Det er den seksarmede letvægtsrobot UR5 fra Universal Robots, der fremover får ansvaret for håndteringen af skrøbelige gløderør på Volkswagens fabrikker i Salzgitter i Tyskland.

- Det betyder rigtig meget for vores virksomhed. Det er en milepæl for os. Når vi får en reference for et internationalt brand som Volkswagen, så vil det smitte af både på vores nuværende kunder og fremtidige kunder, siger Thomas Visti, der er Vice President and Chief Commercial Officer hos Universal Robots.

2908 robot

Det særlige ved UR5 er, at det er den første såkaldte samarbejdende robot, som Volkswagen bruger på verdensplan. Den skal arbejde sammen med medarbejderne i Salzgitter og være med til at gøre arbejdet mere sikkert.

- Ved at bruge robotter uden afskærmning kan medarbejderne samarbejde side om side med robotten. På den måde bliver robotten en produktionsassistent og kan derfor fritage medarbejdere fra ergonomisk uhensigtsmæssigt arbejde, forklarer Jürgen Häfner, projektleder på Volkswagens fabrik i Salzgitter.

Volkswagen-fabrikken i Salzgitter er en af verdens største motorfabrikker. Omkring 6.000 ansatte fremstiller omkring 7.000 benzin- og dieselmotorer i mere end 370 varianter om dagen.

Og den nye robotarm vil fremover blive leveret direkte fra Odense.

- Vi har indtil videre skabt 50 fynske arbejdspladser, og dette samarbejde vil på sigt skabe mange flere arbejdspladser i Odense, siger Thomas Visti.

Hos Syddanske Forskerparker i Odense bliver nyheden om den fynske aftale med Volkswagen mødt med begejstring.

- Det en fantastisk nyhed som vi har ventet på. Det er lige det vi har brug, og en aftale som denne vil være med til at løfte hele robotindustrien på Fyn, siger direktør Helle Thylkjær Henriksen.

Universal Robots har i øvrigt mulighed for at blive hædret igen på onsdag, når Danmarks Eksportkanon offentliggøres - en samling på 30 danske virksomheder, der fremhæves som de dygtigste og bedste til eksport. TV Fyn sender direkte fra uddelingen.

Læs mere her:

http://www.tv2fyn.dk/article/422828

Læs mere om Universal Robots

Oversigt

    Oversigt