Genoptræning i en kuffert

En ny genial kuffert giver patienter mulighed for at modtage genoptræning i et eget hjem. Kufferten indeholder videoskærm og kamera og tilbyder patienterne enetimer.

I stedet for at gå til fysioterapeut flere gange om ugen, kan Aase Beck Godtfredsen nu åbne en hvid kuffert hjemmme i sin stuen, når hun skal til genoptræningen.

- Jeg kunne ikke overskue to gange træning om ugen, så derfor klagede jeg min nød, og så tilbud fysioterapeuten mig en plads på kuffert-holdet, siger Aase Bech Godtfredsen

Den 75-årige kvinde faldt og brækkede benet for tre måneder siden. Hun skulle have gået til genoptræning to gange om ugen på det lokale plejecenter, men kan nu nøjes med at slå låget på sin kuffert op - og så er hun i gang med sine enetimer.

- Jeg synes det er kanon. Der er mange ting der er nemmere, når man er i sine egne omgivelser. Jeg kan mærke bagefter at jeg er mørbanket, og på mig virker det ligeså godt som når jeg er sammen med en fysioterapeut, fortæller Aase Bech Godtfredsen.

Spare tid

Via en videoskærm og et webkamera i kufferten kan fysioterapeuten og patienten se, høre og træne med hinanden.

 - Jeg synes det er rigtigt godt i forhold til dem, der kan modtage verbal træning, og det giver fordele for dem, der har svært ved at komme ud af huset, siger Marlene Bang Skovgaard, der er fysioterapeut i Odense Kommune.

Den hvide kuffert kører som et forsøg, og 19 borgere har foreløbig en hvid kuffert stående derhjemme. Men måske bliver kufferten permanent. Kommunen sparer nemlig penge på den geniale kuffert.

- Nu skal vi have det evalueret for at se om det er en teknik vi kan bruge. Men vi ved at vi får knaphed på personale og tid, så hvis vi kan spare nogle medarbejderes tid på vejen, så vil vi rigtig gerne det, siger ældrerådmand Jane Jegind(V).

Oversigt

    Oversigt