Genskabt Cronhammar-skulptur er færdig - indvies efter sommerferien

I maj sidste år blev en stor Cronhammer-skulptur ved en fejl fjernet og skåret i stykker. Nu er den genskabt, og kun kunstnerens dårlige knæ forhindrer en præsentation.

I 1993 fejrede Odense Tekniske Skole sit 150-års jubliæum, og det skulle markeres med noget helt særligt.

Valget faldt på kunstneren Ingvar Cronhammar, der lavede skulpturen Camp Fire, der siden har prydet grunden ud for skolens bygninger.

quote Status er, at skulpturen faktisk er færdig. Men desværre har vi måttet udskyde præsentationen af den, fordi Cronhammer er blevet syg

Anders W. Berthelsen

I hvert fald indtil maj 2017. Af helt uvisse årsager blev skulpturen pillet ned, skåret i stykker og solgt til skrot. 

Nu er Camp Fire-skulpturen blevet genskabt under skarp overvågning fra Cronhammar selv.

- Status er, at skulpturen faktisk er færdig. Men desværre har vi måttet udskyde præsentationen af den, fordi Cronhammer er blevet syg - eller han skal opereres. Og vi synes, det vil være synd, hvis vi foretager en indvielse uden ham, så vi venter til efter sommerferien, siger Anders W. Berthelsen, der er socialdemokratisk byrådsmedlem i Odense og formand for Odense Bys Kunstfond. 

Rykkes til Stige Ø

Oprindeligt stod skulpturen ved Syddansk Erhvervsskole i Munke Mose midt i Odense i omkring 20 år, inden den ved en fejl blev skåret ned og skrottet i begyndelsen af maj sidste år.

Den nye Camp Fire-skulptur skal placeres på Stige Ø. Beslutningen om placeringen blev truffet allerede sidste sommer af Odense Kommunes særlige adminstrationsgruppe vedrørende kunst.

- Den placering, som vi blev enige om, er 400 meter syd for Søpavillionen, hvor vejen slår et knæk. Vi synes, den ville komme til at kollidere med flere forskellige ting ude på Søpavillionen, så det er bedre med et sted, hvor der ikke er andet, siger Anders W. Berthelsen. 

På grund af blandt andet elkabler og vandledninger kommer skulpturen til at stå tættere på vejen end på vandet. 
På grund af blandt andet elkabler og vandledninger kommer skulpturen til at stå tættere på vejen end på vandet. 
Foto: Ole Holbech

Han fortæller, at Ingvar Cronhammar, der er svensker, men har boet i Danmark siden 1965, selv har været med ude for at godkende den endelige placering samt hvordan den enorme skulptur skal vende i forhold til vejen og kanalen.

- Han har været meget omhyggelig, og det er jo godt. Så jeg er sikker på, at han bliver tilfreds med den måde, den bliver placeret på, siger formanden for kunstfonden.

Nu venter de kun på, at Cronhammars dårlige knæ bliver opereret, så den 70-årige verdenskendte kunstner selv kan være med til at indvie den nye skulptur.

- Lige efter sommersferien skulle det kunne lade sig gøre, siger Anders W. Berthelsen.

BLÅ BOG: INGVAR CRONHAMMAR

Oversigt

    Oversigt