I det fynske folks tjeneste

"Geværmand" fængslet i fire uger

En 51-årig mand, der sent tirsdag aften blev anholdt, efter at han havde forskanset sig i sit hus i Svendborg og kastet en brandbombe efter politiet, er blevet varetægtsfængslet.

Manden blev varetægtsfængslet for fire uger.

Under et grundlovsforhør onsdag blev den 51-årige mand idømt en varetægtsfængsling på fire uger. Manden er fængslet i surrogat og skal opholde sig på Psykiatrisk afdeling i Middelfart.

I retten nægtede han at udtale sig, så længe pressen var til stede i lokalet. Han kærede kendelsen til landsretten.

Den 51-årige mand udløste i en stor politiaktion i Svendborg, hvor han havde truet tilfældigt forbipasserende og efterfølgende forskanset sig i sit hjem på Tvedvej.

Den psykisk ustabile mand truede nogle tilfældigt forbipasserende med en brandbombe - en såkaldt molotovcocktail - og efterfølgende med et gevær. Da politiet nåede frem forskansede han sig i sit hus, og truede med at brænde det af, hvis man forsøgte at trænge ind til ham.

Store politistyrker blev derefter sendt til Svendborg, hvor mandens hus blev omringet. Da han på et tidspunkt kastede en molotovcocktail mod politiet, blev det besluttet at trænge ind i huset, hvorefter han blev anholdt.