I det fynske folks tjeneste

Ghetto-beboere i job skal belønnes

Giv et beskæftigelsesfradrag eller huslejenedsættelse til beboere, der har fast arbejde og tjener egne penge. Forslaget er en del af en strategi mod ghettoer, som offentliggøres i dag.

Folk med arbejde i Vollsmose skal belønnes med huslejenedsættelse.

De flytter så snart de får arbejde

Ideen fremlægges i dag af Programbestyrelsen, som sidste år blev nedsat af regeringen for at komme med forslag til at modvirke ghettoer.

Formanden, direktør Jørgen Nue Møller, mener, at
boligområdet Vollsmose i Odense har vist behovet for, at man
støtter ressourcestærke beboere med fast arbejde økonomisk for
at sikre, at de ikke flytter. Det skriver Berlingske Tidende.

En årelang indsats i Vollsmose har ført til, at man ganske vist har fået ca. 1.100 i arbejde, men de flytter ud af området i samme takt, som de får arbejde. Og ind flytter et tilsvarende antal uden job.

- Når folk kommer i arbejde, er det ikke længere økonomisk attraktivt at blive boende. Og det vil vi gerne gavne med forslaget, siger Jørgen
Nue Møller til Berlingske Tidende.

Socialminister positiv

Socialminister Eva Kjer Hansen (V) er meget åben over
for at præmiere beboere, som gør en særlig indsats i ghettoerne,
men hun vil ikke lægge sig fast på hverken et
beskæftigelsesfradrag eller nedsat husleje.