I det fynske folks tjeneste

Ghita Nørbys nye rose til festival

Den nye haverose "Our last summer", som netop er blevet døbt af Ghita Nørby, kan allerede nu beundres og duftes i Odense på blomsterfestivalen. "Our last summer" er en smuk pink, duftende klatrerose.

Rosen, som er forædlet i Rosas Eskelunds drivhus i Dyreborg, vakte stor begejstring hos Ghita Nørby og de flere tusinde fremmødte den sidste weekend i juli hos Hviids planteskole i Bjerringbro.

- Ghita elsker roser, og jeg er stolt og taknemlig over at netop hun døbte min rose, siger Rosa Eskelund

Our last summer er en af de nye haveroser i serien Plant'n'Relax, der er udviklet således de er lette at dyrke i haven.

- Ghita Nørby elsker roser og vi fik da også en lille rosesnak mellem de mange roser på udstillingen, udtaler Rosa Eskelund.

FAKTA

o Ghita Nørby fik efter dåben en "Our last summer" rose med hjem. Ghita er således den eneste der nu ejer den skønne duftende rose i øjeblikket.

o "Our last summer" og de øvrige roser i Plant'n'Relax serien kan bestilles i havecentre landet over allerede nu, og leveres til foråret.

o "Our last summer" kan ses og duftes på rådhuset under Odense Blomsterfestival.

o "Our last summer" er udviklet af Rosa Eskelund i Dyreborg gartneriet

Ved du noget? Så send os et tip