I det fynske folks tjeneste

Gidsel-demonstration forsøgt stoppet

Screendump fra EB.dk

Udenrigsministeriet har forsøgt at sætte en stopper for morgendagens demonstration til fordel for to danske sømænd, der er gidsler i Somalia.

På lørdag har styrmand Søren Lyngbjørn fra Ærø og kaptajn Eddy Lopéz siddet fanget hos somaliske pirater i to år. I den forbindelse er der arrangeret en stor demonstration ved Christiansborg, men ifølge Ekstra Bladet har Udenrigsministeriets Borgerservice advaret arrangørerne om at en demonstration og den opmærksomhed der følger med, kan gøre det sværere at få gidslerne løsladt.

- Efter vi er blevet bekendt med den planlagte demonstration på fredag, så har jeg ringet til arrangørerne og givet dem samme råd, som også søfolkenens faglige organisation har givet offentligt: at jo flere demonstrationer, der er i Danmark, jo længere tid vil det tage, før søfolkene kommer hjem til deres familier. Men det er selvsagt arrangørernes eget valg, om de vil gennemføre demonstrationene. Vi blander os hverken i forsamlings- eller ytringsfriheden, siger Søren Vøhtz, der er kontorchef i Borgerservice til avisen.

Demonstrationen bliver dog gennemført alligevel.

Ved du noget? Så send os et tip