Gift i Ærøs drikkevand: Men vandet ryger stadig ud i hanerne

Selvom der er fundet Desphenyl-Chloridazon i drikkevandet på Ærø, ryger det stadig ud i hanerne til forbrugerne.

Ærø Vandråd skriver i en pressemeddelelse, at der er fundet rester af pesiticidet Desphenyl-Chloridazon i drikkevandet på Ærø. 

Målingerne på Søby, Bregninge, Ærøskøbing, Rise og Marstal vandværker viser, at indholdet af pesticidet ligger mellem 0,11 og 0,22 mikrogram per liter drikkevand. Og det er højere end Miljøstyrelsens anbefaling på, at der højst må være 0,10 mikrogram per liter drikkevand. 

Alligevel fortsætter vandværkerne med at pumpe drikkevand til beboerne på Ærø. 

Ærø Vandråd henviser til, at alle fundene er under den sundhedsmæssige grænseværdi, som Miljøstyrelsen har sat. Den er 300 mikrogram per liter for voksne og 50 mikrogram per liter for børn. Ærø Vandråd skriver, at der nu er indført skærpet overvågning, og der er igangsat yderligere undersøgelser på alle vandværkerne.

Siden august er flere fynske vandværker blevet lukket efter fund af pesticider i vandet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Desphenyl chloridazon er et sprøjtemiddel, der fra 1964-1996 i Danmark blev brugt som ukrudtsbekæmpelse ved dyrkning af roer, rødbeder og løg.

Stoffet blev forbudt at bruge i Danmark i 1996. Stoffet er dog fortsat godkendt til brug i en række EU-lande.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Grundvand er normalt mellem 20 og 300 år gammelt, når det bliver pumpet op, og derfor giver stoffet problemer nu.

Oversigt

    Oversigt