Giftig jord i ti odenseanske børnehaver

Ti børneinstitutioner ligger på jord, der er så forurenet, at børnene for eksempel ikke må grave i jorden eller dyrke greøntsager.  Forureningen vurderes som værende lidt mindre farlig end passiv rygning. 

-

Ti børneinstitutioner ligger på jord, der er så forurenet, at børnene for eksempel ikke må grave i jorden eller dyrke grøntsager.  Forureningen vurderes som værende lidt mindre farlig end passiv rygning.
Det skriver Fyens Stiftstidende.

Det er Fyns Amt, der har foretaget jordbundsundersøgelser i 18 daginstitutioner i det centrale Odense. I december kom resultater, der viste problemer hos fem institutioner, og de nyeste resultater føjer altså fem nye institutioner til listen af mere eller mindre forurenede grunde. Amtet mangler endnu at analysere prøverne for de sidste seks institutioner, så de ti giftige grunde er altså ud af 12 undersøgte.

I første omgang skal institutionerne sørge for, at børnene ikke graver i jorden, ikke dyrker grøntsager, holder legetøjet rent og banker sko og støvler af efter brug.
På tre af de ti institutioner er grunden dog så forurenet, at de rpå længere sigt skal mere drastiske løsninger til, inden for det næste år skal institutionerne fjerne den giftige jord eller sikre legepladserne på en anden måde. De tre institutioner er Børnehuset Albanigade, Ungehuset Svanegården og Børnecentret Unsgaard.

Oversigt

    Oversigt