I det fynske folks tjeneste

Giftrester fundet på Andebølle Vandværk

Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix

Endnu et fynsk vandværk er ramt af rester af sprøjtegift. Denne gang er det i vandprøver fra Andebølle Vandværk, at der er fundet rester af nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon.

Vandprøver foretaget på Andebølle Vandværk har afsløret indhold af nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon på 0,21 altså mikrogram per liter. Den tilladte grænseværdi er 0,1 mikrogram per liter.

Vandprøverne er foretaget den 19. september, og det endelige resultat af prøverne foreligger nu.

Andebølle Vandværk er lige nu i gang med at informere de berørte borgere om situationen. Andebølle Vandværk leverer også vand til en række borgere i Middelfart og Nordfyns Kommuner.

Er ikke forbundet med andre

- Andebølle Vandværk er ikke forbundet med andre vandværker. Derfor er det ikke muligt, at de berørte borgere her og nu kobles på en nødforsyning fra et andet vandværk. Assens Kommune har derfor straks taget kontakt til embedslægen, skriver Assens Kommune i en pressemeddelelse.

Andebølle Vandværk er nu gået i gang med at foretage yderligere prøver fra de to boringer, som vandværket benytter, for at undersøge om grænseværdien er forhøjet i flere af boringerne.

Svaret på de prøver forventes inden for to uger.

Embedslægen: Ingen akut sundhedsrisiko

I følge Assens Kommune, så mener embedslægen, at "fundet af desphenyl-chloridazon ikke vil udgøre en akut sundhedsmæssig risiko for borgerne, mens vandværket undersøger forholdene omkring overskridelsen".

Embedslægen udtaler også, at grænseværdien for pesticidrester i drikkevandet i Danmark ikke er fastsat ud fra en sundhedsfaglig risikovurdering, men derimod er politisk fastsat meget lavt.

Grunden er, at man som udgangspunkt ønsker pesticidfrit drikkevand.

Andebølle Vandværk er blot det seneste i rækken af fynske vandværker med sprøjtegift i drikkevandet. Den 29. september blev der fundet gift i Kaleko vandværk og Anneksvandværks vand i Faaborg-Midtfyn Kommune. 

Få overblikket over de ramte fynske vandværker herunder:

 

Fakta

  • Chloridazon er navnet på ukrudtsmidlet Pyramin.
  • Chloridazon blev tidligere brugt til produktionen af roer, rødbeder og løg, men har været forbudt i Danmark siden 1996.
  • Udover ikke at være akut sundhedsfarligt, er Chloridazon heller ikke forbundet med øjen- eller hudirriterende, det er ikke allergifremkaldende eller skadeligt for arveanlæggene, ikke kræftfremkaldende, ikke skadeligt for forplantningen eller fostre, og er ikke skadeligt for centralnervesystemet.
  • Der har i dagspressen været omtale af fund af nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon, der dannes når chloridazon nedbrydes i løbet af nogle uger i landbrugsjorden. Det har vist sig, at dette nedbrydningsprodukt nedbrydes meget vanskeligt i jord og grundvand. Derfor kan stoffet findes i jordbunden og grundvandet mange år efter, at chloridazon har været anvendt.
Kilde: Assens Kommune

 

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.