I det fynske folks tjeneste

Gigtmedicin virker, men skaber ventelister

Ny, effektiv biologisk medicin hindrer skader hos ledegigtpatienter. Men behandlingen er så krævende, at gigtlægerne ikke har tid til at behandle mindre krævende patienter. De mener, området skal tilføres flere læger.

Per Andersen har bevaret fingrenes bevægelighed på grund af biologisk medicin

Fyns Amt har givet grønt lys for at bruge den biologiske medicin, selvom behandlingen koster 100.000 kroner pr. patient om året.

Hos de fleste ledegigtpatienter hindrer medicinen uigenkaldelige skader på leddene og giver patienterne stærkt øget livskvalitet.

- Hvis jeg ikke havde fået medicinen, havde jeg sikkert ikke været arbejdsdygtig i dag, siger Per Andersen, servicetekniker, som lider af ledegigt.

Den biologiske medicin har fjernet kraftige hævelser flere steder på kroppen i en sådan grad, at han har fået gjort sin vielsesring mindre to gange. 

Paradoks

Siden medicinen blev taget i brug for fem år siden, er antallet af behandlinger steget kraftigt.

Omkring 200 patienter får i dag biologisk medicin på Odense Universitetshospital.

Men det skaber paradoksalt nok længere ventetid for andre gigtpatienter med mindre akutte og krævende symptomer.

Årsagen er, at den biologiske medicinbehandling virker ved at hæmme immunforsvaret, hvilket giver risiko for at selv banale infektioner som en mellemørebetændelse kan blive farlig.

Derfor skal patienterne underkastes løbende, tæt kontrol, og det tager mere og mere af lægernes tid og kræfter.

- Da man ikke har bevilget læger til den ekstra behandlingsindsats, har vi været nødt til at tage ressourcerne fra andre patienter, siger Sektionsledende overlæge i reumatologisk sektion på OUH, Leif Ejstrup.

Det betyder, at patienter med mindre akutte gigtlidelser nu må vente i op til 40 uger på at komme i behandling.

Leif Ejstrup og hans kolleger fremlægger til juni et forslag om at oprette en særskilt afdeling for de akutte patienter og tilføre flere speciallæger.