I det fynske folks tjeneste

Gik med skarp pistol: 15-årig for retten

En 15-årig dreng er anholdt med en skarpladt pistol. Sandsynligvis en model som politiet selv brugte for 10-15 år siden.

En 15-årig dreng fra Vollsmose fremstilles torsdag i grundlovsforhør. Onsdag blev han anholdt med en skarpladt pistol i hænderne.

Anklagemyndigheden vil have den unge mand varetægtsfængslet for ulovlig våbenbesiddelse, og det er det, retten i Odense skal tage stilling til torsdag formiddag.

Den 15-årige har fortalt politiet, at han har fundet pistolen udenfor. Den var skarpladt, og med overfladerust, der kan indikere, at den 15-årige taler sandt.

LÆS OGSÅ: 15-årig anholdt med pistol i Vollsmose

Pistolmanden blev anholdt ved multibanen i Bøgeparken i Vollsmose, hvor han var sammen med en 14-årig kammerat. To cyklende betjente så våbnet og anholdt manden.

Ved du noget? Så send os et tip