Girafferne gemmer sig i Odense Zoo

To måneder efter Odense Zoo åbnede millionprojektet Kiwara, har girafferne stadig ikke vist sig på savannen.

Det er højsæson for besøg i haven, men gæsterne må kigge længe efter en af de største attraktioner på savannen - girafferne. De er nemlig bange for at bevæge sig gennem den drivgang, der fører ud til savannen, fortæller dyrepasser Anette Lysholdt.

Hun fortæller samtidig, at denne adfærd er fuldstændig naturlig for giraffer.

Personalet ved stadig ikke, hvornår girafferne kommer over deres skræk, men de lover, at det vil ske før eller siden.

Det er stadig muligt at se girafferne helt tæt på i deres vintergård, hvor man også kan få lov at fodre dem.

Se mere på TV 2/FYN klokken 19.30.

Oversigt

    Oversigt