Girafkalv er født i Odense Zoo

Tidligt tirsdag morgen fik Odense Zoo en ny beboer. Et girafkalv blev født ved syv-tiden.

En baby på lige omkring 170 centimeter kom til verden tirsdag morgen i Odense Zoo, da et girafkalv blev født.

- Ungen har det fint. Den blev født omkring klokken syv i morges, og det gik godt, siger Bjarne Klausen, der er souchef i Odense Zoo.

Ungen, der er en han, har været oppe at stå på egne ben for første gang.

Det er girafmoderens første kalv, men hun klarer det angiveligt, som hun skal:

- Hun slikker ungen hele tiden, og viser stor interesse for den. Så hun har helt sikkert, hvad der skal til for at blive en god mor, siger Bjarne Klausen.

Ungen mangler stadig at die hos sin mor, men hvis det sker, regner Bjarne Klausen med, at offentligheden kan få den nye - men allerede ret store - kalv at se i dag.

- Man skal dog være stille i stalden, men det kommer nok helt af sig selv, sig han.

Oversigt

    Oversigt