I det fynske folks tjeneste

Glad for ny læreruddannelse

Mai Henriksen, uddannelsesordfører for de konservative jubler over forliget omkring læreruddannelsen, der i hendes øjne får et gevaldigt fagligt løft.

Forliget med regeringen betyder, at læreruddannelsen får et langt højere fagligt niveau og optagelsesproceduren skal sikre, at de, der vælger at blive lærer virkelig vil det.

Hidtil har læreruddannelsen været begrænset af nogle gamle, tekniske bindinger, som ofte hindrede de studerende i at dygtiggøre sig.

Nu får de mulighed for at tage de fag, de vil, og de skal også undervise i de fag.

Der bliver desuden mulighed for at tage nogle fag på universitetet og i udlandet, oplyser Mai Henriksen.

Adgangsbegrænsning

Forliget betyder, at studerende med et gennemsnit på over syv fra ungdomsuddannelsen kan læse til lærer direkte.

Dem som har mindre end syv, bliver kaldt til en samtale for at sikre, at de virkelig vil lærergerningen.

- Man har tit hørt folk sige: jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg ville, så jeg gik på seminariet, fortæller Mai Henriksen.

- Det går ikke. Vores børns undervisning er for vigtig til frit optag på uddannelsen som lærer, siger hun.

Udover det har de Konservative været med til at bevare faget KLM, som står for kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

Det eneste konservative ønske, der ikke gik igennem var at gøre læreruddannelsen femårig som på universitetet.

- Men generelt blev det en god dag at være konservativ, siger Mai Henriksen.

Ved du noget? Så send os et tip