Glæde: Fayard på Lindø skal reparere fregat

Ordre på 9,3 millioner kroner havner hos Fayard på Lindø efter, at estere ikke kunne overholde tidsfrister.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fregatten Niels Juel skal alligevel ikke på værft hos Tallinn Shipyard, men hos Fayard på Fyn, har forsvarsminister Peter Christensen (V) meddelt efter voldsom kritik.

Det skyldes, at det estiske værft alligevel ikke kan overholde tidsplanerne for reparation og vedligeholdelse af den danske fregat.

Fregatten blev i sin tid bygget som et af de sidste skibe på Lindø, og Fayard bød 9,3 millioner kroner eller to millioner kroner mere end det estiske værft, da forsvarsministeriet sendte reparationsopgaven i EU-udbud.

Forsvarsministerens beslutning vækker tilfredshed hos administrerende direktør Jenny N. Braat fra brancheforeningen Danske Maritime.

- Jeg og vores medlemmer er naturligvis tilfredse med, at forsvarsministeren ændrer beslutningen - uanset årsagen. Det ville have være første gang i nyere tid, og vi ville være de eneste i EU, hvor staten offensivt havde skubbet et avanceret krigsskib væk fra landets egne værfter med risiko for tab af arbejdspladser og vigtige kompetencer, og samtidig foretage en dårlig samfundsmæssig investering, siger Jenny N. Braat til TV 2/Fyn.

Forsvarsministeren havde i første omgang afvist at ændre på valget af det estiske værft. 

 

Det ville være en overtrædelse af EU-reglerne, mente Peter Christensen.

Det mener Jenny N. Braat ikke.

- Det undrer os stadig, at man ved udbud af skibe kun fokuserer på pris. Der fremgik af udtalelser fra forsvaret i de sidste dage, at tiden var en væsentlig faktor for at bevare muligheden for faktisk at kunne bruge fregatten, men alligevel valgte man i første omgang værft på grundlag af pris – og her var et væsentligt element den oplyste timeløn, der kun vil være relevant ved ekstraarbejder. Men hvis tiden er knap, er der vel  kke tid til mange ekstraarbejder, og man burde i stedet kunne lægge vægt på den kortere leveringstid de danske værfter tilbød.

 

Oversigt

    Oversigt