Glæde i Ebberup efter frigivelsen

Nils Hulgaards to genboer Arne Jull og Conny Twisttmann glædede sig både på egne men især på Hulgaard-familiens vegne. De har nøje fulgt gidseldramaet. Hør reaktionen fra Arne Jull - genbo og ven.

Lettede naboer hejste Dannebrog for Hulgaard

Nils Hulgaards to genboer Arne Jull og Conny Twisttmann glædede sig både på egne men især på Hulgaard-familiens vegne. De har nøje fulgt gidseldramaet.

Nils Hulgaards egen kone Hanne Hulgaard var ikke hjemme i huset på Ebberupvej, da TV 2/Fyn var forbi lørdag. Men genboen Arne Jull havde svært ved at skjule sin begejstring over vennen Nils Hulgaards frigivelse.

"Det kom noget bag på os. Nu havde vi jo flere gange fået at vide, at han ville blive frigivet. Så det overraskede os, da det pludselig skete."

I landsbyen Ebberup har Nils Hulgaard været et varmt samtale-emne, siden han for en måned siden blev bortført i Bangladesh. Og både hos købmanden og i den lokale brugs glædede man sig over frigivelsen.

"Jeg kunne godt frygte at det ville gå som det gik en anden ingeniør i Columbia for nogle år siden. Nemlig at han skulle sidde dernede i syv-otte måneder. Så er jeg bange for at medie-interessen og opmærksomheden ville forsvinde", siger en anden genbo - Conny Twisttmann.

Det er ikke første gang 63-årige Nils Hulgaard har været udsat for en voldsom hændelse. I 1988 slap han ved et mirakel fra togulykken ved Sorø, hvor otte blev dræbt og 72 kom til skade.

Oversigt

    Oversigt