I det fynske folks tjeneste

Glæde på Ærø: Landevejspricippet virker

De nedsatte færgepriser som følge af landevejsprincippet har øget færgetrafikken til og fra Ærø markant. Foto: Jeppe Vestergaard

De nedsatte færgepriser som følge af landevejsprincippet har øget færgetrafikken til og fra Ærø markant.

Den 1. juni vedtog Folketinget at give flere penge til ø-kommunerne, så de kan sænke færgepriserne til de danske øer i 2017, 2018 og 2019. Tilskuddet kaldes også landevejsprincippet, og det betyder, at priserne for at rejse ad vandvvejen skal ligestilles med de udgifter, man har til at køre på vejene.

Statens tilskud til ø-kommunerne er på 68,4 millioner kroner i 2017, 74,3 millioner kroner i 2018 og 80,1 millioner kroner årligt fra 2019. 

Landevejsprincippet virker
At landevejspricippet allerede virker, kan man se på antallet af solgte billetter for Ærøfærgerne. Indtil nu har 17.165 flere passagerer benyttet Ærøfærgerne end på samme tidspunkt sidste år, og antallet af biler er øget med 6279 i forhold til sidste år. Det er en stigning på 8,5 procent for passagerer og 10, 9 procent for biler.

Læs også Nedsatte færgepriser batter

Det svarer til 200 fuldt proppede Ærøfærger ekstra de første fem måneder af året, og det glæder borgmester Jens Otto Jørgensen (A), der kalder det en af de vigtigste og bedste ting, der er sket for Ærø i mange år.

- Det betyder jo utrolig meget for os, og det kan man jo også se på de første tal, der viser at mange flere tager hertil. Det betyder øget omsætning på Ærø, for det er jo en helt anden pris at kommer hertil nu, og det giver et bedre grundlag for at drive virksomhed her på øen, siger borgmesteren.

Øget turisme
Jens Otto Jørgensen mener desuden, at det styrker familierelationerne, når det er billigere at rejse til eller fra øen for at besøge sin famile.

Han spår også, at det vil få en positiv effekt på turismeerhvervet, når man kan komme langt billigere til Ærø.

- Ja, jeg er sikker på, at det gavner turismen, for nu koster det 80 kroner at komme herover, og vi har jo gratisbusser, der kan fragte dig fra den ene ende af øen til den anden, så jeg tror, der er flere, der vil komme herover for at opleve Ærø, siger han.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.