Glansbilledet falmer: Julen er konflikternes højtid

Den hyggelige familiejul er under pres. Vi stresser og skændes om gaver, penge, familie og parforholdet.TV 2/Fyn sætter i dag fokus på den konfliktfyldte julemåned.

Julen er hjerternes fest og december er årets hyggeligste måned.

Det er i hvertfald, hvad vi fortæller hinanden hvert eneste år, når vi tænder advendtskransen og inviterer til julehygge og køber gaver.

Men december er ikke kun hygge. Det er også en af årets mest konfliktfyldte måneder i de små hjem - og den måned hvor komplicerede familie-relationer, ulmende konflikter og vold i familen bryder ud i lys lue.

Dameblade, reklamer og Hollywood-film viser glansbillede-versionen af julemåneden - og det betyder, at mange af os stiller tårnhøje krav -  både til os selv, vores partner og familie. 

Men virkeligheden er nogle gange en anden, og det kan være svært at leve op til alle forventningerne. 

At den hyggelige familiejul er under pres - og at de danske familier generelt er pressede - det vidner skilsmisse-statistikken også om. 

 

Parterapeut Gitte Sander fortæller om decembertravlhed

 

I 2013 blev 1616 fynske par skilt, mens det tal sidste år var steget til 1716 par.

Parterapeut Gitte Sander fortæller, at hun har særlig travlt i december.

- Det er både par og individuelle, der kommer og lige vil have noget fikset inden jul. Spændningerne og stressen stiger inde i én op til jul, så der er meget at lave op til jul.

Se hele pakken om jul og familiekonflikter på TV 2/Fyn klokken 19.30.

 

Oversigt

    Oversigt