Både i Otterup og i Søndersø var der ulykker på grund af glat føre, hvor biler rullede rundt på taget. På Norupvej i Otterup gik det blandt andet udover en kvinde og hendes barn, der endte på taget. De kom dog ikke alvorligt til skade.
- Hvert år kommer det bag på folk, at det pludselig er glat, siger vagtchef ved Fyns Politi, Hans Frederiksen, til TV 2/FYN.
Han fortæller, at der formentligt har været flere glatføre-ulykker, men det er langt fra alle, som politiet får kendskab til, fordi det ofte blot er små uheld.