I det fynske folks tjeneste

Glatte veje gav travl nat for vejvæsen

Isslag har gjort de fynske veje spejlglatte i løbet af juleaftensdag og nat. Det har betydet, at de ansatte ved Fyns Amts Vejvæsen har haft travlt i løbet af juledøgnet.

-

Isslag har gjort de fynske veje spejlglatte i løbet af juleaftensdag og nat.
Det har betydet, at de ansatte ved Fyns Amts Vejvæsen har haft travlt i løbet af juledøgnet.
Men politiet har ikke haft travlt med at køre til uheld.

Travl nat for vejvæsen
I alt 100 mand fra vejvæsenet har været på job siden middagstid juleaftensdag og har - kun afbrudt af en pause sidst på dagen tirsdag - spredt saltlage på vejene.
Onsdag formiddag kører der stadig saltbiler på den fynske motorvej, som har været meget glat.

Assens Politi fortæller, at vejene på Sydvestfyn var meget glatte i de tidlige morgentimer, men det begyndte at lette på de større veje i løbet af formiddagen.

Biltyve kørte galt
En stjålet BMW kørte klokken 7 onsdag morgen galt på Midtfyn, men biltyvene var efter ulykken i stand til at stikke af fra ulykkesstedet.
Ved motorvejsafkørselen Ejby og Aarup fik flere biler onsdag morgen ved 8-tiden en slingretur, men ingen kom til skade ved ulykkerne.

 

Ved du noget? Så send os et tip