I det fynske folks tjeneste

Glatte veje på Syd- og Vestfyn

Selvom vejene mange steder på Fyn var spejlglatte fredag morgen, så er der ikke sket nogen alvorlige ulykker. Fynboerne kører fornuftigt i det glatte føre.

Fynboerne kører fornuftigt - ingen glatføreulykker

Selvom vejene mange steder på Fyn var spejlglatte fredag morgen, så er der ikke sket nogen alvorlige ulykker. Fynboerne kører fornuftigt i det glatte føre.

Især på Syd- og Vestfyn er der faldet en del sne i nat, mens der næsten ikke er faldet sne på Østfyn. Vagthavende hos politiet i Assens og Middelfart råder da også bilisterne til meget forsigtig kørsel.

Indtil videre har der kun været ét enkelt færdselsuheld på grund af glatføre. Uheldet skete på motorvejen ved Ejby. En personbil skred ud, og ramte autoværnet. Føreren ramte ingen andre køretøjer, og kunne selv stige ud af bilen.

Fyns Amts Vejvæsen melder også om rolig og sikker trafikafvikling, selvom der er glatte veje på især Vestfyn.

"Der er ingen problemer ligenu, vi har gruset og saltet vejene, og hvis trafikanterne kører forsigtigt bliver der ingen problemer, siger vagthavende Jørgen Poulsen hos Fyns Amts Vejvæsen.

Ifølge DMI, så kan der komme enkelte snebyger over Fyn i løbet af fredagen.

Ved du noget? Så send os et tip