Glemte 40.000 kroner hos bageren

En medarbejder fra et værthus i det indre Odense var søndag formiddag umådelig heldig, da han lavede en kæmpe brøler hos en bager.

Medarbejderen havde samlet penge fra nattens omsætning sammen og var på vej til en døgnboks med pengene, da han besluttede sig for at gå forbi bageren og købe morgenbrød.

Men her glemte han pengene - i alt 40.000 kroner. Til alt held opdagede en anden - meget ærlig - kunde de glemte penge, og kort tid efter kunne medarbejderen derfor få kontanterne tilbage.

Som tak fik den ærlige kunde en findeløn på 4000 kroner.

Oversigt

    Oversigt