I det fynske folks tjeneste

Global opvarmning gør livet surt for havgræsset

Verdens undersøiske enge af havgræs er stærkt truet af forskellige miljøpåvirkninger. Nu viser ny forskning, at den globale opvarmning bestemt ikke hjælper på problemet.

Verdens undersøiske enge af havgræs er stærkt truet af forskellige miljøpåvirkninger. Nu viser ny forskning, at den globale opvarmning bestemt ikke hjælper på problemet.

Et spansk/dansk forskerteam kan nu fortælle, at de varmere have bidrager til at give havgræsserne stress.

Havgræs vokser i store dele af verden, hvor det fungerer som hjem for mange forskellige smådyr, filtrerer vandet og holder på kulstof og næringssalte.

Men græsengene er truet i næsten alle egne af verden, og flere steder arbejder forskere og myndigheder på højtryk for at forhindre havgræsserne i at forsvinde.

Nu viser et dansk/spansk/australsk/saudiarabisk forskningssamarbejde, at det ikke kun er faktorer som landbrugets udledninger af næringsstoffer, der udgør en trussel mod havgræsserne.

Også den globale opvarmning har en negativ påvirkning.

- Når havene bliver varmere, bliver havgræsplanterne stressede, forklarer professor Marianne Holmer fra Syddansk Universitet.

Hun har i mange år studeret havgræssers økologi og biogeokemi i tempererede og tropiske økosystemer, og hun har bidraget til dette forskningsprojekt sammen med forskere fra Instituto Mediterráneo de Estudios Avanzados, Esporles i Spanien, The UWA Oceans Institute, University of Western Australia, Perth i Australien og Faculty of Marine Sciences, King Abdulaziz University, Jeddah i Saudiarabien.

De varmere temperaturer fører til nedbrydning af organisk stof, efter at der fx har været en opblomstring af alger, som hurtigt dør, da de har en kort livscyklus.

De døde alger falder ned på havbunden, forårsager iltsvind og stimulerer aktiviteten af såkaldt sulfatreducerende bakterier.

De danner sulfid, som havgræsserne ikke kan tåle i store mængder.

- Resultatet er, at planten bliver stresset og måske dør, siger Marianne Holmer.

På dybt vand

Forskerne har konstateret, at havgræs på dybt vand er mindre udsat end på lavt vand.

- Men vi frygter, at det at vokse på dybt vand i fremtiden ikke er nok til at forhindre sulfid-skaderne. Havene bliver varmere i fremtiden, og derfor vil også havgræs på dybt vand komme i farezonen, mener Marianne Holmer.

Hun peger på, at forskernes model viser, at havgræs, der vokser i Middelhavet, vil blive påvirket af sulfidstress på op til 40 meters dybde ved udgangen af dette århundrede.

- Mange af de arter, der lever i havgræsserne, vil komme til at lide, hvis havgræsserne forsvinder, forudser Marianne Holmer.