I det fynske folks tjeneste

Gløgg tilbagekaldt: Kan indeholde gelé

Fynske Orskov Foods tilbagekalder et parti æblegløgg på grund af gelédannelse i gløggen.

Der kan være gelé i gløggen, advarer producenten. Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Sådan genkender du gløggen

Navn: Hr. Andersens æblegløgg
Nettoindhold: 1 liter
Produktionsdato: 01.10.2018 & 19.10.2018
Bedst før dato: 01.10.2019 & 19.10.2019
EAN-stregkodenummer: 5703210005074

Gløgg-elskende personer skal passe på. Fynske Orskov Foods trækker et parti af sin æblegløgg tilbage. Det oplyser drikkevarerproducenten. 

Ifølge Orskov Foods er der tale om gløgg af mærket Hr. Andersens æblegløgg. Derudover bærer indpakningen sloganet: "smager af ægte familiehygge".

Gløggen bliver tilbagekaldt på grund af gelédannelse i gløggen. 

Kun solgt i én kæde

Orskov Foods oplyser, at æblegløggen kun er solgt i Rema 1000 butikker. 

De geléholdige væsker er produceret i første halvdel af oktober. 

Hvis du har en karton af Orskov Foods Hr. Andersens æblegløgg bør du kassere den eller levere den tilbage til butikken. 

Der kan være gelé i gløggen Foto: Orskov Foods