I det fynske folks tjeneste

Slik-belønning på fynsk skole: Gode elever fik slik - de dårlige fik ingenting

Flere forældre er utilfredse med, at der er brugt slik som belønning i deres børns klasse på Kystskolen Afd. Krogsbølle i Nordfyns Kommune. Skolelederen har nu stoppet metoden.

00:37

Skoleleder på Kystskolen Afd. Krogsbølle, Morten Wettergren, tager afstand fra brugen af slik som belønningsmiddel. Video: Flemming Ellegaard

Dårlig opførsel som støj eller at komme for sent udløste minusstreger. God opførsel og kammeratskab blev belønnet med plusser - og belønningen var slik.

Sådan var praksis indtil tidligere dette år i mindst én klasse på Kystskolen Afd. Krogsbølle i Nordfyns Kommune. Det fortæller flere forældre til TV 2/Fyn.

- Jeg fandt ud af det, da mit barn ringede grædende, fordi hun havde siddet tilbage sammen med to andre i klassen, der ikke havde fået slik, siger Sandie Johnson, der er mor til en elev på skolen.

Anja Riber, der er mor til en dreng i samme klasse, er også utilfreds med metoden.

Lektor: - Det kan skabe et hierarki

Skolelederen på Kystskolen Afd. Krogsbølle har stoppet brugen af slik som belønning, efter TV 2/Fyn har henvendt sig og spurgt ind til metoden. Men er idéen egentlig så dårlig? Vi har snakket med lektor indenfor pædagogisk psykologi Kari Kragh Blume Dahl, der mener, at slik som belønning er en dårlig idé.

 

Hvad sker der, når elever får slik som belønning?

 

- Motivationen til at lære skal komme indefra. Den stimuli, der ligger i slik, kommer til at handle om noget, der kommer udefra. Med slik har man ikke øje for elevernes engagement, og børnene vil forbinde læringen med belønning. Så vil det være slikket, der driver elevernes lyst til at lære.

Hvordan påvirkes børn, når nogle får slik som belønning og andre intet får?

 

- Der er risiko for, at der bliver skabt en form for hierarki, når nogle børn ikke får slik ligesom de andre. Det kan skabe ubalance i klassen, fordi eleverne, der ikke får slik, bliver sorteret fra og ikke passer ind i fællesskabet. Det kan påvirke deres selvtillid og give en følelse af, at de ikke duer.

Hvad så med belønninger som for eksempel stjerner for god opførsel?

 

- Det er samme problematik som med slikket: Stjerner eller anden udmærkelse vil kunne skabe misundelse og følelse af, at der er bestemte standarder, de skal leve op til. Det kan jo være fint, hvis vi, sat lidt på spidsen, ønsker at skabe små robotter og ikke selvstændigt tænkende mennesker.

Se mere

- Mit barn kom grædende hjem og sagde, at han var den dårligste i hele klassen, fordi han havde flest minusstreger og ikke fik slik. Hans selvtillid var helt nede på grund af det, fortæller hun og tilføjer:

- Som forældre bliver man enormt frustreret og ked af det.

Ledelse: - Det er stoppet nu

Det var først da TV 2/Fyn gjorde skoleleder Morten Wettergren opmærksom på metoden, at han blev bekendt med den.

Læs også Forskere: Konfisker mobilen og send eleverne ud og lege

- Jeg vidste ikke, at det skete. Men jeg har snakket med lærerne i klassen, hvor det skete. De siger, at det stoppede i februar, siger Morten Wettergren.

Ifølge skolelederen var metoden ikke almindelig praksis, men en del af et forløb, der har kørt af fire omgange. Han kan ikke sige præcis hvor længe, det har stået på.

- Det her med brug af slik er noget, jeg på ingen måde kan stå inde for. Det går ikke, at nogen får og andre ikke får. Derfor er det også stoppet nu, siger Morten Wettergren.

Efter at have snakket med de lærere, der stod bag fremgangsmåden, oplyser skolelederen, at hensigten var at fremme motivationen blandt eleverne.

Så hellere bruge stjerner

Men ifølge de to forældre motiverede systemet langt fra eleverne.

- Det er ikke måden, man skal gøre det på, siger Anja Riber.

Læs også Børn og unge gav bud på fremtidens velfærd

- Hvordan slik i det hele taget kommer ind i billedet, det forstår jeg ikke.

Det er Sandie Johnson enig i.

- Man skulle hellere have givet stjerner til eleverne. Det havde været bedre, siger hun.

02:35

Video: Flemming Ellegaard

Luk video