Gode råd: Risiko for skybrud truer over Fyn og øerne

DMI udvider sin varsel om skybrud og torden til også at gælde Fyn og øerne.

Himlen er lyseblå, og temperaturerne over Fyn og øerne sniger sig nemt op over 20 grader lørdag formiddag, men øst for idyllen lurer både skybrud og torden.

Danmark Meteorologiske Institut (DMI) har derfor udvidet det område, hvor der er risiko for det, man i fagsprog kalder voldsomt vejr.

Varslet gælder nu Lolland Falster, Nordvestsjælland, Holbæk, Sydfyn, Kerteminde, Nyborg og Odense. 

Der er risiko for, at der lokalt kan falde mellem 15 og 20 millimeter regn på 30 minutter. Samtidig kan himlen krakelere i torden. Varslet gælder frem til klokken 21 lørdag aften. 

Lynbrande

Mange hungrer efter vand på Fyn, blandt andet i Middelfart, hvor man har afbrændingsforbud på grund af tørke.

Hvis varslet ender med at holde vand, kan det medføre lynbrande i det tørre landskab, inden vandmængderne har fået væddet bunden.

I april i år antændte lynnedslag flere huse og et vandværk i Strib under et voldsomt uvejr.

Derudover er der risiko for nedbrud af elektriske systemer, fejlalarmer fra automatiske anlæg og oversvømmelse af kældre, kørebaner og viadukter. 

Gode råd

Oversigt

    Oversigt