Efter togulykken på Storebælt 2. januar blev reglerne for godstogskørsel i blæsevejr over broen skærpet.
Nu viser det sig, at Banedanmark har sat grænseværdierne endnu lavere end krævet.
Samtidig gælder de ekstra lave vindgrænser for alle vindretninger - ikke kun for tværvind - som ellers var kravet, da Trafikstyrelsen 8. januar skærpede reglerne.
Det fremgår af en aktindsigt, som Ritzau har fået, i mailkorrespondance mellem styrelsen og Banedanmark. Og i Banedanmark bekræfter områdechef Martin Harrow, at det forholder sig sådan.
- Vi er nødt til at køre med en større sikkerhedsmargen, indtil vi får nogle klare definitioner, fortæller han.
Det er definitionen på, hvad der skal regnes som "vindfølsomme køretøjer", som er sagens kerne.
Efter ulykken, hvor 8 blev dræbt og 16 kvæstet, fastsatte Trafikstyrelsen nemlig nye restriktioner for godstogskørsel i blæsevejr.
De nye krav lyder, at kørsel med vindfølsomme køretøjer forbydes ved vindhastigheder over stormende kuling på 20 sekundmeter, når der er tværvind. Og ved 15 sekundmeters tværvind - stiv kuling - skal hastigheden under 80 kilometer i timen.
For godstog, der ikke er vindfølsomme, gælder de samme regler som tidligere. Det vil sige et kørselsforbud, når vinden er over 25 sekundmeter, og nedsat hastighed, når vinden er over 21 sekundmeter.
Men der findes ingen definitioner på, hvad et "vindfølsomt køretøj" er, når det gælder godstog. Og Banedanmark har derfor ladet grænserne gælde for al godstransport.
Samtidig skriver Banedanmark i en mail til Trafikstyrelsen:
"Banedanmark har ikke et system for varsling af "tværvind". Vi har derfor indledningsvist indført grænsen for alle vindretninger. Vi arbejder på en løsning af dette."
Det betyder altså, at alle godstog skal sætte farten ned til 80 kilometer i timen allerede ved 15 sekundmeter vind og ikke må krydse broen ved 20 sekundmeter eller derover. Uanset vindretningen.
Ifølge Martin Harrow er der ingen tidshorisont for, hvor længe det kommer til at vare.
- Jeg kan ikke sige, hvornår de definitioner vil være klar, men det er noget, vi arbejder på, lyder det fra områdechefen.
